Leverandør
Montana
Facts
Montana
Siden 1982 har Montana Furniture været en familiedrevet virksomhed, der har specialiseret sig i at designe og levere personlig opbevaring på tværs af generationer. Det anerkendte møbelbrand blev grundlagt af Peter J. Lassen, som i 1954 skiftede karriere fra hans stilling i den danske flåde til møbelbranchen. Han er manden bag det modulære Montana System, og nåede at samarbejde med anerkendte arkitekter, som Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Piet Hein og Verner Panton, hvilket har sat tydelige spor i hans design og klare linjer. I dag drives virksomheden af Peters søn, Joakim Lassen, som repræsenterer femte generation i møbelfamilien og er oldebarn af den velkendte Fritz Hansen.
Montana Furniture er bygget på Peter Lassens tankegang om, at alle har et naturligt behov for frihed og trang til at skabe deres eget personlige rum. Montana giver dig uendelige muligheder og frihed til at forme det udtryk, som passer perfekt til dig og din indretning. Hos Montana er farverne et helt essentielt omdrejningspunkt for deres design, og de ønsker at påvirke og inspirere igennem farver. Derfor tilbydes det funktionelle og alsidige system også i 43 forskellige farver, som er udviklet i tæt samarbejde med Margrethe Odgaard - en prisvindende dansk designer og farveekspert.
Alle modulerne fra Montana er designet, udviklet og produceret i Danmark, på Fyn i den lille by Haarby. Her arbejder der mere end 140 erfarne fagfolk for at opretholde og sikre, at de høje standarder for produktion, lakering og montering bliver overholdt, så dit Montana møbel holder resten af livet.
Har du brug for rådgivning og indretningsforslag?
Kontakt os for en snak på tlf. 7070 7473 eller send en mail på web@zolutions.dk
Vi indretter for både store og små