CASE

Kuehne + Nagel

Indretning med jeres DNA
Flot indgangsparti hos en kunde

Facts

Kunde
Kuehne+Nagel A/S

År
2018 - 2023

Rolle

  • Totalindretning af nyt domicil
  • Rådgivning
  • Levering
  • Montering

Udfordringen

Nyt domicil med et nyt udtryk

Da transport- og logistikkoncernen Kuehne+Nagel skulle have nyt hovedkontor, vandt vi opgaven. Vi kendte virksomheden fra tidligere mindre opgaver, men denne opgave var langt fra lille – vi skulle lave en totalindretning af det nye domicil i Taastrup.

Kuehne+Nagel skulle fraflytte lokaler i Vallensbæk, som med tiden var knopskudt i takt med, at virksomheden voksede. Den nye bygning er langt mere regulær, og Kuehne+Nagel så en mulighed for at få et noget mere gennemtænkt og gennemført udtryk – og vi fik lov til at komme med vores bud.

Vi skulle komme med bud på indretning af hele arbejdspladsen fra arbejdsstationer over møderum, auditorium og kantine til stillerum og direktionslokaler – samt en designmanual. Og det gjorde vi.

Indretning med dansk design
Flotte farver på kontoret
Plads til alle

Løsningen

En ny arbejdsplads – på alle lokationer

Kuehne+Nagel har fået en totalindretning af deres nye domicil med plads til 150 medarbejdere. Vi startede ud med at levere en komplet indretningsplan i 3D med designmanual, billeder og farveoversigt på arbejdspladser, mødelokaler m.m. Designmanualen er siden blevet brugt til at implementere den nye indretning til yderligere 100 medarbejdere på virksomhedens øvrige lokationer i blandt andet Kastrup, Odense, Aarhus og Esbjerg.

Selve klargøringen af bygningen foregik hen over en weekend. Således gik medarbejderne hjem fredag eftermiddag og mødte ind i et nyt domicil mandag morgen. Et domicil med sammenhængende farver, funktioner og moderne faciliteter – kantine, auditorium, små og store mødelokaler, stillerum, åbne kontormiljøer, enkelte lukkede kontorer, direktionsgang, loungeområde og receptionsområde. Selv tapetet er helt særligt – det har de selv sat op, men idéen kommer fra vores designoplæg.

Desuden ryddede vi de gamle lokaler og sorterede alt inventar. Alle de møbler, der kunne genbruges, blev recycled, mens resten blev sorteret efter alle kunstens regler.

Hyggelige venteområder
En flot kantine
Massere af plads til dig og dine kolleager
En stol med omtanke

“Kuehne+Nagel er en virksomhed med stærke værdier, som vi er enormt glade for at kunne støtte op om. Det er værdier, vi deler – og værdier, vi selv er stærke i. Vi leverer hellere end gerne designoplæg og løsningsforslag med fokus på genbrug og recycling – og altid med respekt for budgettet og den praktiske virkelighed. Vores samarbejde med Kuehne+Nagel har stået på i mange år, og det ser vi frem til at fortsætte med."

Henrik Oreskov, Distriktchef, Zolutions

En plads med afskærming

Resultatet

Kuehne+Nagel er et bedre sted at være

En virksomheds vigtigste aktiv er medarbejderne – og medarbejderne skal have det godt. Derfor var det en udsøgt fornøjelse at kunne slå dørene op til det nye domicil, som på alle måder er en moderne arbejdsplads.

Domicilet i Taastrup er et sted, hvor det er rart at være. De gamle lokaler var fordelt på flere bygninger, og det gav en rodet infrastruktur – i det nye domicil er det tydeligt, at det er én arbejdsplads med ét udtryk. Og det udtryk er state of the art.

Samtidig er det eksplicitte krav om recyclede møbler og materialer med til at understrege, at Kuehne+Nagel er en virksomhed med stærke holdninger – holdninger, der taler ind i en tid med fokus på ansvar og bæredygtighed.

Andre spændende cases

Indretning for Canon

Canon

Indretning for Milestone Collab Center

Milestone - Collab Center

Indretning for Sorø Gymnastiskefterskole

Sorø Gymnastik-efterskole